Redningsbåden

Redningsbåden hører til blandt filmhistoriens absolut bedste film og bør formidles som en klassiker, der stadig holder vand den dag i dag. Den kan også med fordel anbefales til dramainteresserede, da filmen på mange måder er et kammerspil, som vi kender det fra teaterscenen, og til de litterært fokuserede kan Steinbecks skarpe manuskript nydes.

På en redningsbåd, i 1944, samles en gruppe mennesker, som alle har overlevet en naziudbåds angreb på en passagerbåd. Og den ene af dem er en tysker fra ubåden, som også blev sænket under træfningen. Hele filmen udspiller sig på redningsbåden, og det er imponerende, hvorledes primært instruktøren Alfred Hitchcock og fotografen Glen Macwilliams formår at skabe både psykologisk spænding, karakterudvikling og visuelle lækkerier ud fra dette meget simple udgangspunkt. Det fremragende manuskript er skrevet af John Steinbeck efter en idé af Hitchcock selv, og filmen fremstår også i dag som en meget stærk skildring af frygt og paranoia.

Hitchcock kan på nogle områder ses som dogme-filmens fader, da han ofte udfordrede sig selv med dogme-lignende benspænd, hvad enten der er tale om kamerabevægelser eller film, der udspiller sig på én enkelt location. I den sammenhæng bør man også se hans Skjulte øjne, Telefonen ringer kl. 23 og Rebet.

Simpelt koncept, smukt filmet, mesterligt fortalt og samtidig en film, hvor Hitchcock til fulde viser, at han både mestrede thrilleren og det store drama udfoldet på én redningsbåd under 2 verdenskrig.

Læs hele vurderingen