4. del af Hermanns middelalder-krønike kæder som forrige bind 2 handlinger sammen. Seriens gennemgående figur, ridder Aymar, ledsager stadig den rige købmandsfamilie fra forrige bd. og møderundervejs korsridderen Reinhardt, der vender hjem fra arabisk fangenskab, for at overtage sin fars len. Ridderen efterstræbes imidlertid på livet af sin yngre bror, og kun et utroligt heldkombineret med hensynsløs brutalitet og hjælp fra Aymar og en mystisk tiggerpige redder hans liv og arven. Den flotte tegnestil med udnyttelse af alle mediets virkemidler gør sig endnu stærkeregældende end i tidligere albums. Det virker næsten som om H. efterhånden har fået "tegnet sig ind" på middelalderen. Vold og brutalitet er mere fremherskende end tidligere, bl.a. på grund afReinhardts ultra-voldelige fremfærd (en gallisk opfattelse af germanere?). Seriens øvrige dyder: en nuanceret effektfuld og smuk farvelægning, god tydelig tekstning, sikker brug af tids- oglokalkolorit, m.m., gør sig stadiggældende, ligesom den mere individuelle personkarakteristik, der kendetegnede bd. 3. En fremragende tegneserie, hvis billed- og tekstudsagn løber sammen til enhelstøbt kunstnerisk helhed. For voksne og voksne unge.