Bøger / skønlitteratur / roman

Rejsen hjem


Beskrivelse


Da den livskloge 70-årige Addy Shadd får smidt ansvaret for femårige Sharla på sig af Sharlas mor, åbner det for erindring og forsoning med et liv hvor blandet svigt, brutalitet og omsorg hørte til dagens orden.

Anmeldelser (1)


Bibliotekernes vurdering

d. 3. mar. 2003

af

af

Beth Høst

d. 3. mar. 2003

Vi har i denne roman 2 sideordnede historier: "nutidshistorien", hvor Addy på omkring 70 og Sharla på omkring 6 er hovedpersoner. Addy er sort, bor efter et omskifteligt liv i en campingvogn i en "trailerpark" sammen med andre fra samfundets nederste lag. Her tager hun Sharla til sig, efter den ansvarsløse mor er forsvundet. Den forsømte pige og den gamle kvinde får opbygget et fint forhold, men det bringer også smerte med sig, idet Addy herved genoplever dele af sit eget liv, som er bogens 'anden' historie. Hun voksede op i en lille by i Canada, havde en lykkelig opvækst, hudfarve og penge betød intet. Hun måtte dog sande, at det gjorde normer og dobbeltmoral og blev derfor tvunget til at forlade landsbyen og familien. Der bliver trukket stadig flere linjer mellem skildringen af Addys ungdom og voksne liv og gamle Addys liv med Sharla, og de to vender til slut tilbage til Addys hjemby for at slutte ringen. Der går en smule Hollywood i slutningen, men bortset fra det, så er det en dejlig underholdende historie fyldt med mange fine detaljer, der fortæller om hverdagen med hårdt arbejde og om værdien af menneskelighed og omsorg. Det er forfatterens debutroman.