Mass in C minor

"Der Chor beweist einmal mehr, dass er zu den besten Chören überhaupt gehört. So klingt er schlank geführt und beweglich, ausgewogen und homogen ... mit mozartscher Leichtigkeit und Esprit, aber auch mit der nötigen Tiefe. Auch die Solisten überzeugen. Und es macht sich bezahlt, dass hier ein Spezialorchester für diese Musik begleitet: die Akademie für Alte Musik Berlin. Sie musiziert engagiert und temperamentvoll ... Alles in allem: eine absolute Empfehlung!".

"Langrée har føjet en ny version til den lange liste med forsøg på at fylde Mozarts tomme felter ud. Han har således tilført trompeter, slagtøj og basuner i det mere festlige credo ... Sangerne går fint i spænd med orkestret Le Concert dAstrée på historiske instrumenter. Alle vil noget og har et spændende bud med de to sopraner Natalie Dessay og Véronique Gens".

Læs anmeldelse

"Mozart på gamle instrumenter behøver ikke at betyde kammermusikalsk skrøbelighed. Det viser Louis Langrée blodrigt og meget menneskeligt i denne lidenskabeligt dramatiske indspilning ... Intensiteten er medrivende, de kraftige udladninger udtryksmæssigt velbegrundede og kontrasterne fulde af højspænding; og i roligere satser er korets pondus overbevisende ... Det virkelig forførende ved denne indspilning er imidlertid solisterne, først og fremmest de to sopraner".

Læs anmeldelse

"Mozarts store, men aldrig færdigkomponerede messe i c-mol er dyster, men beroligende. Kan du lide Mozarts rekviem, er der her en ny god opdagelse, der venter på dig, og en ny indspilning med dirigenten Marc Minkowski lægger sig blandt de allerbedste, man kan finde ... Fornemme sangere med stemmer, der slankt, men med varme kan bære Mozarts toner ... Det lille kor synger så fyldigt, at man overraskes over, at de kun er ni mennesker, for de synger med plasticitet og klarhed. Musikerne spiller med al Mozarts elegante lethed på rygmarven, så man glider med og hurtigt glemmer corona ... og Minkowski sørger for tyngde og dybde i stemningerne uden at overdrive eller karikere".

Læs anmeldelse

"Louis Langrée ... leaving out those sections that Mozart did not commence ... a musical convincing edition. He is also in charge of this vivid and highly motivated performance, given with a fine period-instrument band, and to which he brings a blend of spirit and spontaneity. Much of the choral singing is tightly disciplined, though there are occasional rough edges ... Leads the field in completions".

"Louias Langrée stellt seine eigene, duchaus plausible Instrumentation der von Mozart nur fragmentarisch instrumentierten Sätze vor ... Vom ersten Ton and zieht der Dirigent Langrée and der c-Moll-Schraube, betont das Dramatische und den ernst dieser Messe".

"This recording uses a new reconstruction by Clemens Kemme, which does not provide music for the completely missing movements, but fleshes out the instrumentation in the others ... The soloists are pleasing, especially Christina Landshamer in Laudamus te, but I missed the ethereal panache and technical security of a singer such as Sylvia McNair (on John Eliot Gardiner's 1988-recording). The second disc is a spoken docu-drama in German of events surrounding the composition and reception of the Mass".

"Die Einspielung wirkt ... sehr geschlossen, die Solostimmen ergänzen einander gut, mehr nach Oper als Alte-Musik-Disziplin klingend ... Der Chor des Bayerischen Rundfunks singt diszipliniert, doch opulent in der Klangentfaltung, die Akademie für Alte Musik Berlin spielt federnd und gibt dem üppigen Vokalsound damit die notwendige Erdung. Dirigent Howard Arman gelingt eine gross tönende, aber straffe Umsetzung, die Mozart selbstbewusst und weltumarmend auftrumpfend lässt".

"Orkestret - Akademie für Alte Musik Berlin - spiller virkelig smukt, har de helt rigtige betoninger af slag i takterne ... Solister er velvalgte og meget nutidssvarende med vibratoløse og slanke klange, der går i skønt samspil med orkestrets klangideal. Og dirigent Howard Arman binder hele det store kaffeselskab godt sammen. Men - man har hørt det før - der findes allerede en stor portion indspilninger, der får det samme frem i Mozarts musik ... Svaret kommer heldigvis på cd to ... På et smukt, men også tilgængeligt tysk ... læser to skuespillere breve og dagbøger op ... med afmålte eksempler fra orkestret og solister ... [og] forfølger svaret på, hvorfor Mozart skrev dette komplekse og fyldige værk, der forblev ufuldendt ... Man hører musikken anderledes bagefter".

"Minkowski deploys a period orchestra of 38 players, including three sonorous trombones, and a small chorus of just nine voices but supplemented by a well-balanced solo group of five, among whom Ana Maria Labin is especially limpid in the 'Et incarnatus est'. Minkowski is a little ponderous in the opening Kyrie for Mozart's marking of Andante moderato, but in general this is a fine expressive account, clearly recorded".

"Carolyn Sampson: Inniger und klangschöner kann man diese Partien und die Solomotette Exsultate, Jubilate kaum singen. Suzukis Klangästhetik und seine so ungemein natürlich fliessenden Tempi lassen in verbindung mit seiner redenden Umsetzung von kleineren Motivpartikeln, die wunderbar in den Gesamtverlauf eingebettet sind, eine neue Referenzaufnahme entstehen".

"Editor's choice: The Bach Collegium Japan's performance is thrilling, dynamic and totally committed: they rise to the challenge of the music's solemn splendour, yet remain fully alive to its episodes of typically Mozartian tenderness. While the choruses are sung magnificently, the jewel here is soprano Carolyn Sampson".

"BBC music choice. Recording of the month. Suzuki makes musicianship dominate. He taps into the subtle art of his fellow performers, especially Carolyn Sampson, to create a benchmark performance .. The three other vocal soloists equal Sampson's elegance, forging a blissful euphony in their ensembles".

"Wer aber das Credo einmal so hören möchte, wie es Mozart hinterlassen hat, der muss zu Bernius greifen".