"På dette album har Hempler imidlertid forladt det stramme, stilsikre udtryk til fordel for en mere broget blanding af rockende udadvendthed, jazzet eftertænksomhed, symfonisk popperi og historiefortællende singer/songwriting ... Og det er afgjort i de bløde kurver, Hempler tager sig bedst ud, imens de mere kantede, viltre og tempofyldte indslag paradoksalt nok virker lettere kraftesløse".