Bøger / skønlitteratur til børn / roman

Rigtige drenge drikker kakao : Alfred bliver modig


Beskrivelse


Alfred er en dreng, og han bliver drillet hver dag i skolen. Pludselig en dag har han fået skæg. Et stort. Drillerierene tager til, men Hanne Louise driller ham ikke.

Anmeldelser (2)


Bibliotekernes vurdering

2007

af

af

Torben Bråe Olesen

2007

Billedbogen kan læses for børn fra 6 år, og den kan læses af børn fra 10 år, også velegnet som frilæsningsbog i skolen, eller til oplæsning fx til klassens time i indskolingen.

Forfatteren kendes ikke for andre bøger. Dette er en original historie om mod. Illustrationerne er lavet ved at blande tegnede illustrationer med fotografier i en ofte collageagtig stil. Det er dog de grotesk overkarikerede figurer, der præger billedet. Sprogligt udfordres oplæseren af teksten. Der er en pudsig og sjov rytme i beskrivelserne fra den alvidende fortæller, der minder lidt om den rolle Thomas Winding ofte benytter som forfatter. God og sjov forside, der sammen med fin friskfyragtig bagsidetekst behændigt præsenterer historien.

Bogen og dens humor minder mig lidt om Kim Fupz Aakeson og illustrationerne minder lidt om Jakob Martin Strids univers, men bogen og dens humor er helt "sin egen".

Det er en sjov og skæg historie, der fungerer fint på egne præmisser med groteske og originale billeder.