Bøger / faglitteratur / kogebøger

Risotto


Beskrivelse


29 opskrifter på risotto med udgangspunkt i årstidernes forskellige råvarer: Risotto med grønne asparges og mascarpone om foråret og med vilde svampe om efteråret.

Anmeldelser (1)


Bibliotekernes vurdering

2008

af

af

Lene Kristiansen

2008

De fleste styrer automatisk til de velkendte yndlingsopskrifter, når risotto skal være en del af menuen. Med bogen her er der mulighed for udfordring af årstiden og repertoiret.

En udmærket og lettilgængelig bog om kunsten at lave risotto. Præsenteret fra bunden med tips og grundopskrift efterfulgt af 29 opskrifter på lige så mange opslag med opskrift på venstresiden, indbydende billede af den færdige ret på højre. Opskrifterne er opdelt efter sæson - forår med "lette" ting som fx ærter, artiskok, asparges, jomfruhummer, sommer: tomater, squash, men også jordbær og melon/citron, efterår med svampe, rødbeder, kødsovs og vinter de tungere ingredienser: pølser, kål, gorgonzola mv. Nogle af de traditionelle risottoretter har fået et lille twist.

Bogen har lidt mere avancerede opskrifter end Risotto af Ferrigno fra 2003. Ud over den indeholder alle allround italienske kogebøger opskrifter på risotto. Bogen indgår i en serie, hvor Franske creme-desserter udkom 2006, og Trifli er i vente.

Enkel og lettilgængelig bog om kunsten at lave risotto på 29 forskellige måder. Årstidsopdelte opskrifter, traditionelle som nye, bl.a. med frugt. Bogen er i kvadratisk format, 20x20, og indgår i en kogebogsserie.