SG er en yderst produktiv lyriker, Risperdalsonetterne udkommer her i år 2000 samtidig med forfatterens anden samling Livet er en ko. Sonetten som digtform er jo dels karakteriseret ved krav til metrikken, dels ved at den i sit indhold fremstiller et problem eller en situation hvori der også indgår såvel personlig konsekvens som mulig(e) løsning(er). Om det her ligger SG på sinde er vanskeligt at afgøre, dertil fremstår samlingens tekster med deres splintrede, abrupte fragmenter som billeder fra en drømmeverden, måske en kæmpestor collage eller er det at ligne med et amokløbent, sekventielt litterært udslip som fra et andet slags neuralt netværk? Outputtet er i hvert fald vanskeligt at afkode, og SG udsiger det måske også selv i et af samlingens digte: "En digter kom til syne bag mit øjelåg, han talte / næppe dansk". Drømme eller ej, mening og/eller sammenhæng, under alle omstændigheder et halsbrækkende lyrisk skoleridt gennem et digterisk rum hvor man gennem metaforernes tætte tåger alligevel til stadighed fornemmer tilstedeværelsen af såvel sproglig originalitet som skarphed og konsekvens. SG pirrer og/eller udfordrer endnu engang læserens fantasi, nysgerrighed og indlevelsesevne. Et tema som ikke er bibliotekerne ubekendt fra tidligere SG-udgivelser.