d. 8. juli 2011
af
af
Frans Rasmussen
d. 8. juli 2011
To film af den tyske instruktør Wim Wenders fra begyndelsen af 1980'erne, der udpræget henvender sig til cineaster og som har uendeligt meget at byde på med hensyn til vinkler på filmkunsten og på livet og døden. Fra 15 år.
Instruktøren Nicholas Ray er kendt fra bl.a. James Dean-filmen Vildt blod og portrætteres på en usædvanlig måde i Wenders' film Nick's film. De to lærte hinanden at kende, da Ray medvirkede i Wenders' Den amerikanske ven. Nu opsøger Wenders den aldrende Ray, der er kræftsyg, og resultatet er en gribende metafilm, en iscenesættelse, hvor hovedpersonen bruger sine sidste kræfter på en film, der heler ham inden døden. I Chambre 666 har Wenders sat et kamera op på et hotelværelse under filmfestivalen i 1982 i Cannes, og ud fra en række spørgsmål udtaler 16 filmfolk sig om filmkunstens fremtid, bl. a. Godard, Fassbinder, Herzog og Antonioni.
Den særlige evne til at iagttage og skabe mediterende stemninger, som kendes fra Wenders' spillefilm, er også karakteristisk for disse to enestående værker. Nick's film har mange lag, en genial blanding af fiktion og virkelighed. Samtalerne går tæt på døden, men er samtidig et portræt af en personlighed, der ikke er færdig med at fortælle historier. Chambre 666 er tankevækkende omkring filmen som kunstart. Ikke alle udtaler sig lige begavet, men ind imellem kommer der utroligt fremsynede vinkler på fremtidens tv og digitale medier.
Det er to begavede og helt nødvendige film for alle, der dyrker den store filmkunst.
