Bøger / skønlitteratur til børn

Rosalie og Trøffel
Trøffel og Rosalie : en historie om kærlighed


Beskrivelse


Billedbog. De to grise, Rosalie og Trøffel, bliver forelskede, og selv om forældre og venner forsøger at tale dem fra det, så holder de fast i deres drøm.

Anmeldelser (2)


Bibliotekernes vurdering

d. 10. mar. 2005

af

af

Walther Knudsen

d. 10. mar. 2005

Billedbog trykt tête-bêche. I den ene ende en historie om kærlighed, hvor den lyserøde gris, Rosalie, møder vildsvinet Trøffel under det blomstrende æbletræ. Forældre og veninder prøver energisk at tale hende fra forelskelsen, og hun gør da også et behjertet forsøg, men æbletræet drager, og hvem finder hun mon der? Historien fra den anden side handler om lykke, og om Trøffels møde med Rosalie under æbletræet. Også hans forældre og venner prøver at tale ham fra forholdet, men vi ved jo hvordan det ender. I formsproget er dette en billedbog, men i tema og fortælling er det en bog for voksne. Det er det erotiske møde, der i al diskretion skildres, og de to grise er tydeligvis unge, og alle deres aktiviteter tilhører voksenverdenen. Katja Reider debuterer hermed på dansk. Jutta Bückers illustrationer er før set i to bøger af Nele Moost, fx. Hunden i månen, 2000. Anskaffelse til børnebiblioteket vil ikke skade, men det er ikke her det primære publikum skal søges.



Informationer og udgaver