Rose Stjernefeldt fortæller i disse prosadigte historien om det at miste sin elskede, som valgte at vende tilbage til sin kone. Bogen indledes med et digt, som har titlen "Lærervejledning", hvori forfatteren forklarer læseren om den faktiske forfatters relationer og forhold til hovedpersonen i teksterne. Vi følger igennem Roses fortvivlede og desperate stemme hendes kamp fyldt med bitterhed og vrede. Hendes udvikling beskrives fra håbet om en genforening til en ufrivillig accept af det endelige brud. Dette fører hende til den afklarede konsekvens, at hun må hævne sig på den elskede med sin egen død. Digtet på sidste side beskriver hendes sidste gøremål, herunder at hun sender manuskriptet til forlaget og det slutter: "Således ville hun få fred" - allernederst på siden står der "sovepillerne". Sproget er - som hovedpersonen - i opløsning, hvilket illustreres grafisk ved, at ordene er spredt ud på siderne. Desuden har ordene skiftende størrelser, er skrevet med kursiv og digtene har meget få grammatiske tegn. Læseren får et fint indblik i kærlighedens smerte, men digtene synes i længden lidt for gentagende og forudsigelige. Forfatteren debuterede i 1988 med Snepige og har ikke udgivet noget siden.