Efter sin skilsmisse er Liv flyttet til Monaco med sin nye mand, eks-cykelrytteren Frank. Men hendes liv er på kollisionskurs, og et regulært sammenbrud er under opsejling. En bog for dem, der holder af kvindeportrætter.
Liv, der er tandlæge, bor i det mondæne Monaco med sin mand Frank, der er tidligere professionel cykelrytter og dømt for doping - en sag, der stadig fylder i deres liv. Hendes tvillingedøtre har næsten afskrevet hende, hendes gamle mor er kun til besvær, og overgangsalderen spiller hende ind imellem et puds. I et forsøg på at finde sig selv, rejser hun hjem til Danmark for at finde motiver til sine akvarelmalerier, men den endelige kollaps undgår hun ikke.
Der luftes mange interessante begivenheder omkring Livs liv fx en tidligere kæreste, som stalker hende, en søster, der mister livet som barn og det belastede forhold mellem Liv og moren. Men de gode vinkler følges ikke til dørs, og nogle læsere vil derfor efterlades skuffede og uforløste. Unødvendige gentagelser og sidebemærkninger forstyrrer også læsningen. Bogen kan læses selvstændigt eller som en parallelhistorie til Carls odyssé.
Den midaldrende kvindes livskrise bliver også beskrevet i flere af Jens Christian Grøndahls romaner fx Et andet lysHambros Allé 7-9-13. Bagsiden af medaljen ved et liv i velstand skildres også i Hambros Allé 7-9-13 af Lotte Kaa AndersenDen midaldrende kvindes livskrise bliver også beskrevet i flere af Jens Christian Grøndahls romaner fx Et andet lys. Bagsiden af medaljen ved et liv i velstand skildres også i af Lotte Kaa Andersen.