Her er så den anden bog i billedbogsserien om Rosita og hendes kat Sofus. Temaet er denne gang skilsmisse. Rositas forældre påtager sig i nogen tid at passe hunkatten Filipa, fordi hendes mennesker skal skilles. Sofus bliver dødfornærmet: "Så kan man ikke engang være kat i sit eget hus" - og så skrider han. Rosita bebrejder sin mor, at hun har sagt ja til at passe skilsmissekatten, og hun er bange for, at Sofus ikke kommer hjem igen. "Hvorfor er det altid os, der skal hjælpe andre? Hvorfor er det aldrig dig og far, der er ballade med?" Rosita kunne godt tænke sig, at hendes forældre blev skilt, for så ville hun have 2 værelser, 2 fødselsdage, 2 af alting. Sofus vender tilbage. Han begynder at kissemisse med Filipa og vil flytte med hende, og far og mor vil godt prøve at flytte fra hinanden i 14 dage. Rosita bliver ulykkelig over, at alle vil forlade hende, men så afblæses "prøveskilsmissen" og Sofus bliver alligevel, så alt ender i fryd og gammen. Bogen henvender sig til de yngste i indskolingsklasserne, der nok skal vide at værdsætte en snak om de problemstillinger og følelser, historien berører. Akvareltegningerne er lette og ikke uden humor.