Dejlig ungdomsbog, oversat fra tysk, om to 18årige i Berlin - den nytilflyttede Teresa med en splittet, men velbjerget baggrund og den indfødte storbyrotte Mattias, der slår sig igennem på bunden af samfundet. Historien starter og slutter undervejs til noget, der kan læses som en slags happy-end plus begyndelsen på et nyt og bedre liv. Historiens cirkelbevægelse er også hovedpersonernes; de er tilsyneladende modpoler med erfaringer fra to adskilte verdener, reagerer helt forskelligt på den vrede og utilpassethed de begge rummer etc., men nærmer sig på mange måder hinandens vilkår og udtryk, bliver sjælevenner og senere nok også kærester. Mod slutningen kan løsningerne forekomme for lette, nærmest mirakuløse, men de fleste læsere vil sikkert unde de to unge noget medgang; gennem en fin persontegning kommer man virkelig til at holde af dem som to sårbare outsidere, der hjælper hinanden til at tro på egne muligheder, selvom det går imod autoriteternes forestillinger. Et mundret og flydende sprog, der er selvironisk uden teenage-jargon, fine glimt af et andet Berlin end turisternes og en stribe gode bipersoner gør denne både desperate og varme historie læseværdig og vedkommende for ungdomsafdelingens ældste.