For Lasse Lavrsen kom rotterne ind i hans liv, da han blev skilt - næsten som om de blev tiltrukket af hans livskrise. I bogen fortæller han om at komme igennem en skilsmisse, og hvordan han slap af med rotterne. For læsere af personlige beretninger og læsere, som har skilsmisse tæt inde på livet.
Lasse har fået rotter. Efter skilsmissen bor han i det tidligere fælles hus, som han nu deler med rotterne. Han, som hader og frygter rotter mere end det meste her i livet, må nu kæmpe for at få dem udryddet, og i bogen fortæller han om disse dyr, som vi deler mere med, end vi lige tror. Oplevelserne med rotterne bliver forstærket af den krise, som han gennemgår, da han forlader sine børns mor. Nu skal han finde ud at navigere i de følelser bruddet fører med sig og finde sig til rette i livet som deltidsfar og det at skulle samarbejde med og være bundet til et menneske, som man har forladt.
Umiddelbart lyder rotter og skilsmisser ikke som noget, der giver mening, men forfatteren får de to emner til at hænge fint sammen. Rottehistorierne føjer noget humoristisk og alligevel alvorligt til hans personlige og ærlige beretning om livet som skilt med fælles børn med alle dets udfordringer.
En anden bog om fædres oplevelser i forbindelse med skilsmisser er 100 procent farRotter, hvor 9 mænd og en kvinde fortæller deres historier. Vil man vide mere om rotten, kan man læse RotterEn anden bog om fædres oplevelser i forbindelse med skilsmisser er 100 procent far, hvor 9 mænd og en kvinde fortæller deres historier. Vil man vide mere om rotten, kan man læse .