Bøger / skønlitteratur til børn / roman

S.O.S. løser gåden


Beskrivelse


Detektivfortælling.

Anmeldelser (2)


Bibliotekernes vurdering

d. 5. apr. 2019

af

af

Bente Rosendal (børn)

d. 5. apr. 2019

Velgørenhed er noget S. O. S.erne ofte beflitter sig med, når der ikke er et mysterium i farvandet. Her er det en sigøjnerfamilie, der hjælpes, da deres hus er brændt ned. Når forfatteren er E. B., udvikler det hele sig alligevel til et mysterium. Et violintyveri og opklaringen af dette flettes ind i en lidet plausibel og temmelig sentimental historie. Den løste gåde er lige til at hulke over, hvad mange pigelånere sikkert også vil gøre. S. O. S.'ernes slet skjulte selvglæde over veludført dåd kalder dog også på andre følelser, nemlig kraftig irritation.


Bibliotekernes vurdering

d. 19. dec. 2018

af

af

Arne Holst (skole)

d. 19. dec. 2018

S. O. S. er en hemmelig klub, hvis ungdommelige medlemmer opklarer mysterier. Det foreliggende mysterium starter med en brand, som lægger en zigeunerfamilies fattige bolig øde. Derefter oplever vi et indbrud i en antikvitetsforretning, hvor en kostbar violin bliver stjålet. Det viser sig at være zigeuneren Luke, som har stjålet violinen til sin lille søn, som er et slumrende geni - han er forresten blind. Selvfølgelig finder forfatteren en løsning, så Luke ikke bliver straffet for tyveriet. Tværtimod får han en lidt billigere violin forærende til den håbefulde søn. Bogen er blottet for litterære kvaliteter. Et eksempel på sjusket spekulation, som ikke kan have bibliotekernes interesse.