Så de vender ansigtet mod den opgående sol

John McGahern (1934-2006) er en af ny irsk litteraturs mest velrenommerede forfattere. Denne roman fik flotte anmeldelser, da den udkom i 2002 og er - bortset fra en novelle - det første af forfatteren, der oversættes til dansk. Det er en poetisk, smuk og grum fortælling om et ægtepar, der forlader det turbulente liv i London og slår sig ned i et hjørne af det vestlige Irland. Romanen følger livets og årstidernes gang i det lille samfund med dets mennesker og livets små og store dramaer. Det er fortalt uden store armbevægelser men med en flot sproglig præcision og fantastisk lydhørhed - også over for det, der siges, når der ikke siges noget. Den cykliske bevægelse i bogen understreges af, at den ikke er kapitelopdelt, og at forløbet ikke genereres af handling men af gentagelser. Det er svært at sætte tid på romanen, men den foregår i hvert fald i nyere tid i et stillestående samfund, som nu pludselig er i opbrud, og hvor telefonpæle og reality-tv holder deres indtog. Den smukke titel refererer til en gammel, før-kristen irsk tradition, hvor man begraver sine døde med hovedet mod vest, så de kan se solopgangen. Målgruppe: Trænede læsere og sprognørder, men de vil også gå rundt og se salige ud i blikket i dagevis efter denne oplevelse. Det engelske forlags læsekreds-vejledning anbefaler romanen til læsere af blandt andre Chatwin, Eliot, Joyce og Tóibín.

Læs hele vurderingen