Bibliotekernes vurderingd. 2. okt. 2001afafEllen Lind Jensend. 2. okt. 2001Lotte Heise er kendt som tidligere model, nuværende samfundrevser og stand-up-peptalker samt forfatter til bøger om mænd, kvinder og forældre/børn-relationen. Hun har i en årrække siden 1996 skrevet klummer til BT et par gange om ugen, hvor hun har udsat læserne for sin skarpe pen og ramsaltede meninger om hvad som helst. Her er samlet et udvalg af hendes bedste fra perioden 1996-2000. Klummerne fylder fra trekvart til halvanden side og emnerne er alt fra flirt, som der er for lidt af, til graffiti, som der er for meget af. Forfatteren diskuterer ivrigt med en anonym offentlighed. Hendes menneskesyn er præget af sund fornuft og konsekvens. Morsomt og forfriskende som indspark i en frokostavis. Men hvis de kan bære en bogudgivelse, skyldes det alene Lotte Heises navn. Hendes trofaste publikum vil uden tvivl efterspørge også denne titel. Læs hele vurderingen