Bøger / skønlitteratur til børn / roman

Så Uffe og Sara tyven?


Beskrivelse


Uffe og Sara bliver kærester. En dag finder Sara en lille sølvske. Er den et vigtigt spor for politiet, der skal finde en tyv?

Anmeldelser (2)


Bibliotekernes vurdering

d. 18. dec. 2018

af

af

Bente Nielsen

d. 18. dec. 2018

I tredie bog om Uffe og Sara bliver de kærester, dog stiller Uffe den betingelse, at de ikke skal kysse. De to børn tusser lidt adspredt rundt i en hyggelig hverdag og beskæftiger sig medmange forskellige ting. De finder en bortfløjet fugl og bliver venner med ejeren. De finder en sølvske, som muligvis kan være et spor for politiet, idet der har fundet nogle tyverier og overfaldsted i nabolaget. Det er en sød lille fortælling om de to børns hverdag med dens forskellige småhændelser. Og da børnene lever i et trygt miljø med rare og forstående voksne omkring sig, kommer deraltid noget godt ud af deres oplevelser. Bogen er i grøn Dingo-serie i letteste sværhedsgrad og henvender sig til 8-9 års begynderlæsere. Sproget er enkelt og let læseligt, men alligevel tilpasvarieret. Bogen er fint illustreret med søde farvetegninger. Lay-outet er åbent og indbydende. En tiltalende og varm bog, som i lighed med de to første vil blive slugt af børn i 8-10 års alderen.Omslaget er indbydende ogviser en enkelt af bogens episoder.


Bibliotekernes vurdering

d. 18. dec. 2018

af

af

Ingrid Jensen (skole)

d. 18. dec. 2018

Bogen er Grøn Dingo, den letteste ende af skalaen, beregnet til begynderlæsere. Det er et fint stykke forfatterarbejde med 100 meningsfulde sider til de små læsere, der i løbet af 2. kl. kanopleve at læse en rigtig bog helt igennem. Enkelt og ligefremt fortælles om de to børn, Uffe og Sara, som vi før har truffet - om deres oplevelser, venskab, uoverensstemmelser, og man fornemmer tætdet gode samvær børn og voksne imellem. Om det er Sara, der sidder og keder sig, eller det er Uffes farmor, der er ude for et taskerøveri, så går hver enkelt situation klart og ligeværdigtbearbejdet igennem med en sikker fornemmelse for børns tale- og tankesprog. Her sker meget i denne lille bog: Der er indbrud et sted i kvarteret, Sara og Uffe kommer på sporet af tyven, de er påskovtur med farmor, de får en ny, gammel veninde i Hanne, hvis fugl fløj væk, men endte hos Sara - og fristelsen til at beholde den er næsten for stor! Bogens form, den gode opsætning og dehyggelige illustrationer vilaltsammen stimulere læselysten. Vi ser tit, at denne type bøger også læses flere år efter beregningen. Det er den gode histories fortjeneste, og det samme vil gældenærværende bog.