Bøger / skønlitteratur / noveller

Sådan er Kirsten bare


Beskrivelse


Noveller om mennesker, der i mødet med andre mennesker undertrykker deres virkelige følelser og forstiller sig ved ikke at vise deres sande jeg. Om det usagte, man undertrykker af fx høflighed, konfliktskyhed eller medlidenhed.

Anmeldelser (1)


Bibliotekernes vurdering

d. 9. maj 2017

af

af

Line Hoffgaard

d. 9. maj 2017

Noveller om relationer mellem mennesker og det, man fortier i mødet med andre. Novellerne appellerer til læsere af moderne dansk litteratur.

Seks noveller om relationer mellem mennesker i genkendelige situationer. I en novelle holder venner og familie surprise party for Lisa, som har været ude for en ulykke og er blevet lam. Alle i selskabet virker konfliktsky og ude af trit med fødselarens situation, som heller ikke selv giver udtryk for, hvordan hun i virkeligheden har det. I en anden novelle møder man det pæne, hjælpsomme ældre ægtepar, hvor konen er syg med sklerose. Under overfladen gemmer ægtemanden på en anden side, hvor han gennem en hemmelig profil ynder at svine især kvindelige politikere til. Bogen er i lommeformat. Anne Bredahl blogger og har tidligere udgivet erindringsbogen Jeg vil ikke tage det flot om et liv med sklerose og to børnebøger.

Novellerne kredser om relationer mellem mennesker, som på forskellig vis forstiller sig overfor hinanden eller undertrykker deres følelser. Relationer og det usagte mellem mennesker er velkendte temaer indenfor novellegenren og behandles fint her. Novellerne er forholdsvis afsluttede i deres forløb og giver læseren lidt at spekulere over med hensyn til, hvordan vi møder andre mennesker.

Andre noveller om relationer mellem mennesker, hvor det usagte er i fokus er fx AgtigtMærkbart og MærkbartAndre noveller om relationer mellem mennesker, hvor det usagte er i fokus er fx Agtigt og .