Bøger / faglitteratur / idebøger

Sådan laver du dine egne skattejagter


Anmeldelser (1)


Bibliotekernes vurdering

d. 23. mar. 2015

af

af

Pia Petersen

d. 23. mar. 2015

Skattejagter er meget populære til børnefødselsdage. I denne bog er der forskellige skattejagter som man kan lade sig inspirere af eller bruge som de er. For større børn og voksne, der har lyst til at forberede skattejagter for børn fra 4 år.

Bogen er opdelt i fem dele; en med lette skattejagter, en med lidt sværere og en med skattejagter til højtider. Derefter et afsnit om koder og gåder og til sidst et afsnit om hvad man kan bruge som skatte. Ved hver skattejagt er der en infoboks, hvor der står alder, forberedelsestid, legetid, antal deltagere og hvad man skal bruge til skattejagten.

Det er nemt at gå i gang med en skattejagt, da man hurtigt kan overskue, hvad hver enkelt skattejagt kræver. Der er stor forskel på skattejagterne, så man kan sagtens finde en, der passer til den gruppe eller den person, der skal på jagt. Der er også forslag til, hvordan man kan ændre på længde og sværhedsgrad, så skattejagten kommer til at passe perfekt til den tid og det formål, man har. Alt i alt er det en rigtig god bog, som kan bruges til fx fødselsdage, jul, påske og hvornår man ellers synes, det kunne være sjovt med en skattejagt.

Bogen ligner Løb & skattejagterFlere løb & skattejagter og Flere løb & skattejagter, men disse udspringer af spejderbevægelsen og er overvejende til grupperBogen ligner Løb & skattejagter og , men disse udspringer af spejderbevægelsen og er overvejende til grupper.