Bøger / faglitteratur

Sådan overlever du uden at dræbe kaniner : personlig udvikling for alle


Beskrivelse


Praktiske anvisninger på, hvordan man gennem personlig udvikling kan få mest muligt ud af tilværelsen.

Anmeldelser (1)


Bibliotekernes vurdering

d. 2. juni 2003

af

af

Jørgen Bartholdy

d. 2. juni 2003

Uffe Stenstrop, der bl.a. er kendt fra radioen, som klummeskriver og som foredragsholder, udgiver her en bog, der handler om personlig udvikling, et emne der har været hans altoverskyggende interesse " - i mere end 25 år". Allerede i indledningen skruer han dog ned for vores forventninger ved at bekendtgøre, at bogen sikkert ikke indeholder andet, end hvad enhver allerede véd i forvejen, og selvom det selvfølgelig er ærligt nok, kunne man ønske lidt mere. Indholdet svarer dog til det lovede. I knap 40 korte kapitler giver U.S. et kort bud på, hvordan man bekæmper negative og fremmer positive vaner hos sig selv. Hvert kapitel afsluttes med en huskeseddel med fem korte, konkrete råd og yderligere en liste med tre billige tricks, der kan hjælpe med at indlære nye vaner. U.S. skriver direkte og letforståeligt, men spørgsmålet er, om nogen overhovedet vil kunne bruge hans råd til noget. Personligt kastede jeg mig over kapitlet "Om at holde orden", men må nok erkende at råd som "Du sparer tid når du ikke skal lede efter dine papirer" ikke rigtigt rykker. Synd nok. Bagsidens løfte om, at man kan "..få det præcis, som (man) vil have det" er ellers lokkende nok.