Bøger / faglitteratur

Sådan overvinder du akutte stresstilstande


Beskrivelse


På baggrund af egne erfaringer gives konkrete råd og værktøjer til at håndtere de psykologiske, fysiske og tilværelsesmæssige problemer, stress kan medføre.

Anmeldelser (1)


Bibliotekernes vurdering

d. 8. juni 2009

af

af

Mette Fersum

d. 8. juni 2009

Bogen henvender sig til den der har, eller har haft stress og ønsker at forebygge dette.

Det er Lars Bugges trettende bog. Bogen adskiller sig fra andre bøger om stress, fordi forfatteren selv har prøvet det på egen krop. Denne bog handler om at overvinde den akutte stress, der kan opstå, hvis man netop er "gået ned med flaget". Først sættes fokus på de grundlæggende principper i stress, og herefter på erkendelsesprocessen, som for nogen kan være rigtig svær. Bogen kommer med rigtig mange gode værktøjer, som er helt konkrete og praktiske, og det gode ved netop denne bog er, at forfatteren forsøger at støtte og opmuntre og samtidig gøre meget ud af fortælle om så mange forskellige måder at forebygge stress på. Bl.a. fortæller han om motion, NLP, musik, planlægning ud af sine problemer, spisevaner, kropsholdning, medicinsk behandling osv. Bogen er skrevet i et letlæseligt sprog og indeholder mange smukke billeder, som alle er forskellige motiver fra naturen. Læs evt. om bogen på www.zenzonen.dk.

En tilsvarende bog der kommer nærmest er Find dig ikke i stress : skab glæde og lyst i livet, 2007.

Det gode ved denne bog er, at den er fyldt med værktøjer til at overvinde akutte stresstilstande. Her er ingen formanende ord, ingen forkromede løsninger, eller teorier om stress, men her er motivation til at gøre noget ved sin situation. Det er en fin lille bog på 107 sider, der sandsynligvis vil gøre gavn på en del biblioteker.