Frøslev har skrevet en række politiromaner, med Nedrivning, 2002, som den sidste. Nu har han skrevet en glimrende nutidsroman om livet som enlig mand, museumsinspektør og livet i lille-samfundet, med alle de forviklinger der kan opstå, når man som udefrakommende skal begå sig. Etnologen Michael har fået ansættelse som midlertidig museumsleder på et lille lokalt museum på Midtfyn, men hans planer om en udstilling med udgangspunkt i hans egen slægt, giver problemer i forhold til lokalsamfundet og ikke mindst i forholdet til kulturudvalgsformanden, Karen, som han indleder et hektisk forhold til. Michaels kone sidder i Grønland, i gang med et projekt, og i gang med at få forholdet til at fungere igen. Frøslev skriver lydefrit, portrætterer personerne så de fremstår som virkelige mennesker, og indfanger det lille samfund og naturen i det fynske, så man får associationer til Løgneren, samme lavmælte stil, samme portræt af manden i konflikt med sig selv, men ikke alt er alvor, også humoren stikker sit hoved frem i denne skildring af den lidt vattede Michael og hans problemer, men det er beretningen om slægten der løfter denne roman op, og gør den til noget særligt.