d. 15. dec. 2014
af
af
Frans Rasmussen
d. 15. dec. 2014
Tre centrale værker fra den italienske kontroversielle instruktør Pier Paolo Pasolinis alsidige produktion. Fra 15 år.
Efter sin debut med film, der knyttede sig til neorealismen med skildringer af ludere og alfonser, lavede han i samme realistiske stil Matthæusevangeliet og siden en række stærkt mytologiske, allegoriske og pessimistiske film, inden der kom den såkaldte "Livstrilogi", der foruden "Decamerone" (1971) - der ikke er med i boksen - indeholder "Canterbury-fortællingerne" (1972) og "Tusind og én nat" (1974). Boksen indeholder desuden hans sidste film "Saló" (1975). I byen Saló, som Mussolini oprettede, samler højtstående fascister en gruppe unge mænd og kvinder i et palads og udsætter dem for et orgie af vold og sex.
Mens "Saló" er en stærkt provokerende og ond film, der insisterer på vor medskyld i fascisme, er de to film fra Livstrilogien lettere i tonen. Pasolini giver her de klassiske fortællinger nyt liv i en stil, der blander realisme og eventyr i farverige billeder. De har en optimistisk tro på at erotikken kan være den kraft, der sejrer over magthaverne og samfundets stive normer.
I modsætning til mange film om den italienske fascisme dykker Pasolini med "Salo" dybt ned i den menneskelige natur og almengør den. Livstrilogien adskiller sig fra gængse eksotiske eventyr ved også at vise fattigdommen.
