Matthæusevangeliet

Pier Paolo Pasolinis film fra 1964 regnes for en af filmhistoriens hovedværker. Det er en kompromisløs, udtryksfuld og stærk film - fuld af poesi og skønhed. Den vil blive værdsat af et publikum med sans for langsomme episke kvalitetsfilm med noget på hjerte - bestemt ikke kun for religiøst interesserede, men selvfølgelig også for dem.

Filmen bygger på Matthæusevangeliet og er Pasolinis personlige og på mange måder ret loyale genfortælling af beretningen om Jesus fødsel, liv og gerning, korsfæstelse, død og opstandelse. Dialogen er hentet fra evangeliet, og scenografien fremstår overbevisende og ægte uden at være prangende og udstyrstung som i andre bibel-filmatiseringer. Filmen er i sort/hvid, hvilket faktisk styrker dens udtryk.

Der er lavet utallige film om Jesus, bl.a. Hollywood-storfilmen The greatest story ever told. En af de seneste er Mel Gibsons The Passion of the Christ. Også Carl Th. Dreyer drømte om at lave en Jesus-film, og pudsigt nok kunne der faktisk være lidt Dreyersk over Pasolinis Matthæusevangeliet.

Det er en svær opgave at filmatisere bibelsk stof og sætte billeder på noget, der næsten er umuligt at skildre så konkret. Men i vid udstrækning er det faktisk lykkedes for Pasolini i Matthæusevangeliet. Selvom filmen ikke er uden svagheder, så fremstår den utrolig stærk og helstøbt - ikke mindst takket være Enrique Irazoqui i rollen som Jesus. Et bevægende filmdigt med holdning og budskab.

Læs hele vurderingen