Bøger / skønlitteratur / roman

Saltkrystaller


Beskrivelse


29-årige Victoria vender efter mange år i storbyer tilbage til familiens forladte hus på den lille ø San Andrés i det caribiske hav. Et fotografi sætter hende på sporet af slægtens historie, mens hun oplever nutidens liv på øen.

Anmeldelser (2)


Bibliotekernes vurdering

d. 22. juni 2020

af

af

Birgit Sloth

d. 22. juni 2020

29-årige Victoria vender tilbage til øen San Andrés i det caribiske hav og begynder at få klarhed over sin identitet gennem slægtens historie. Til læsere med interesse for identitet i en opvækst af blandede kulturer eller for Caribien.

Victoria har forladt San Andrés 15 år tidligere og har et godt, vellønnet job i Mexico City. Hun har diabetes, men har lært at leve med det. Da hun opdager, at kæresten er hende utro, beslutter hun impulsivt at tage til familiens efterladte hus på øen. Hun finder et fotografi af sine tipoldeforældre og ved at undersøge slægtens historie bliver fortiden levende. Forfatteren er født i 1987 på San Andrés. Det er hendes debutroman.

Romanen giver et interessant indblik i øens historie og i nutiden, hvor øen hører under Colombia. Nutidens liv på øen er en blanding af stor skønhed, musik og livsglæde, men også af udbredte miljø- og samfundsmæssige problemer, der spejles i Victorias identitetssøgen og usikkerhed. Hendes hverdagsliv som diabetiker er fint integreret og lærerigt. Sproget er sanseligt, fyldt med billeder og lokalsprog, der viser en fremmedartet kultur. Sammenholdt med en lidt springende skrivestil kræver bogen en rutineret læser.

Toni Morrison har i Tar baby skrevet om kultursammenstød på en lille ø i Caribien. Edwidge Danticat og Jamaica Kincaid har skrevet romaner om identitet bygget på selvbiografisk stof fra henholdsvis Haiti og Vestindien.


Weekendavisen

d. 26. feb. 2021

af

af

Lasse Winther Jensen

d. 26. feb. 2021