Sandheden om trompeten og det sorte kys

Forfatterens to første romaner Et år af mit liv, 2002 og Brændende kærlighed!, 2004 skaffede ham bl.a. prædikatet lovende. En karakteristik som jeg ikke synes, at denne hans tredje og meget eksperimenterende roman helt indfrier. Bogens hovedperson, en yngre mand, sidder på et værtshus og lytter til en jazztrompetist. Musikken sætter gang i en længsel og en tankestrøm, hvor man som læser konstant er i tvivl om, hvad der er virkelighed og fantasi. I denne uvirkelige tilstand fortsætter hovedpersonen med at have en række mystiske oplevelser, som sætter ham på sporet af sine forfædre, som har levet i Palæstina. Han er nu fuldstændig i sine indskydelsers magt og foretager en rejse gennem landet, hvor fortid og fremtid smelter sammen. Romanens stream of consciousness kræver læserens fulde opmærksomhed og sætter hendes tålmodighed på mange prøver. Læsningen besværliggøres yderligere af et sprogligt ambitionsniveau, som jeg ikke synes, forfatteren behersker. For læsere af eksperimenterende litteratur.

Læs hele vurderingen