Baldacci lever en upåagtet tilværelse som en af thrillerindustriens stabile, flittige og produktive håndværkere. Også Sandhedens time er skruet sammen af stumper fra genrens store reservedelslager. Det meste er hentet på hylderne med retsalsdrama, broderrivalisering, småromantik og onde bagmænd placeret tæt på magten, men den røde tråd er et 25 år gammelt justitsmord på en forvokset, lidt naiv, farvet soldat. Hovedpersonerne er en forsvarsadvokat med en fortid som politimand og en ung, smuk (kvindelig forstås) assistent ved den amerikanske højesteret. Advokatens bror, der er i gang med en noget mere glorværdig juridisk karriere, bliver myrdet, da han kommer på sporet af Det Store Komplot og så ruller handlingen ellers. Baldacci gør sig umage med at give sine personer en individuel baggrund, men det kniber med at puste rigtigt liv i dem. Plottet er fantasifuldt, og selvom han binder de mange handlingstråde pænt sammen til sidst, sidder man tilbage med en fornemmelse af, at en lidt strammere beskæring ville have pyntet. Formodentlig vil bogen hverken skaffe Baldacci mere eller mindre i lønningsposen, under de næste overenskomstforhandlinger i branchen.