Bøger / faglitteratur / opskrifter

Sandwich


Anmeldelser (1)


Bibliotekernes vurdering

d. 24. mar. 2011

af

af

Anne Grete Jacobsen

d. 24. mar. 2011

Mangler du inspiration til madpakken, til madkurven og til turen ud i det grønne, så er der ideer i denne bog om sandwich.

Sandwich er en engelsk opfindelse - legenden fortæller at den 4. jarl af Sandwich var midt i et kortspil, og derfor forlangte han at få sin mad serveret mellem 2 stykker brød, så han kunne spise den med fingrene uden at slippe kortene. Bogens 2 forfattere er engelske og de er begge lidenskabelige sandwichspisere. I dag er en sandwich ikke bare noget pålæg mellem 2 stykker toastbrød, man kan anvende alle former for brød : baguette, ciabatta, flerkornsbrød, pita, tortillas, muffins og bagels, og fyldet kan varieres i det uendelige. Sandwichene kan sagtens laves, så de passer til de moderne kostråd, det gælder om at begrænse mængden af unødvendig fedt. Vi får præsenteret en lang række forslag til sandwich, ved hver opskrift er der angivet hvor lang tid, det tager at lave den. Her er de klassiske med skinke, bacon og laks, men også mere eksperimenterende med cheddar og chutney og tortilla med salsa og chorizo. Her er endda også forslag til sandwich til den søde tand : banannutella og iscookies. Bogen indgår i forlagets Les petits fra Rosenkilde.

Der er masser af forslag til sandwich i diverse kogebøger, foruden i de bøger, som kun indholder sandwich, som fx Panini, 2008, og Sandwich, 2004.

En lille kogebog om et emne, der er meget om i forvejen, men har man brug for ny inspiration nu hvor sommer- og sandwichtid nærmer sig, kan den sagtens bruges.