Bøger / skønlitteratur / digte

Sange fra Midgaard : digte


Beskrivelse


Digte, som behandler personlige, eksistentielle og filosofiske temaer.

Anmeldelser (1)


Bibliotekernes vurdering

d. 18. maj 2010

af

af

Kent Skov

d. 18. maj 2010

For de interessede, der følger med i det brede felt af de nye danske lyrikudgivelser. Bogen her kan anvendes på linje med den forrige samling.

Brian P. Ørnbøl skriver i denne anden digtsamling i et meget varieret udtryk. Det gestaltes for eksempel i det udadrettede, ekspressivt lyd- og billedrige digt "Regnglas": ..det regner og det stormer/og hober sig i regnglas/søer - knaser under fødder/blodbare/skridt i rødt, knasende, sprøde/foroverbøjede/skridt/snit for snit//. I andre digte, fx "Træfald", ser man derimod en anden mere reflekteret side af digteren: "Jeg sidder derinde/og kan ikke engang høre/at det regner/udenfor//Et træ kan åbenbart godt falde i skoven/selv om ingen hører det//". Et tredje felt er de mere sanselige digte i den længste tematiske sekvens "Emotioner". Samlingen er opdelt i seks tematiske afsnit, der både rækker tilbage til "arketypiske" former og terminolgi, og hvor de øvrige afsnit hedder: "Ententer", "Antiteser", "Apokalypser", "Hierofanier" og "Realiteter".

Ørnbøl har også udgivet den mere dystre digtsamling Barberbladshologrammer og novellesamlingen Himmelhotellerne.

Tredje udgivelse fra Brian P. Ørnbøl, der er en ferm lyriker - rig på inspiration, udtryks- og skrivelyst. Den brede udtryksform spærrer dog for et mere koncentreret og fokuseret lyrisk udtryk, der kan gribe læseren for alvor.