"Little Dragon laver alternativ popmusik, der kan virke for kølig og formbesat - som en musikalsk pendant til brugskunst. Men det nye album byder også på forfriskende sære og syrede kontraster ... På albummet 'Season High' kaster de sig ud i mere dansevenlige sange, men nogle af sangene er for dimseduttede med for mange computerspilslyde, der drukner melodierne og står i vejen for [Yukimi] Naganos stemme. Minimalismen på 'Strobe Light' og 'Push' er et fint afbræk, som viser nye sider af gruppen. Selv om albummet er fyldt med funk- og diskohyldester, så er det mest interessant i roligt tempo".