Film / fiktion / biografiske film

Séraphine


Beskrivelse


Kunstsamleren Wilhelm Uhde opdager i 1914, at hans husholderske Séraphine maler farvestærke, naivistiske billeder. Uhde er begejstret for værkerne og bliver hendes protegé, men depressionen i 1930'erne sætter en stopper for hans kunstindkøb, og Séraphine ender i dårekisten.

Anmeldelser (8)


Bibliotekernes vurdering

d. 2. sep. 2010

af

af

Ulrich Breuning

d. 2. sep. 2010

Det insisterende stilfærdige, billedskønne og smukt vemodige filmiske portræt af den naivistiske maler Séraphine Louis eller Séraphine de Senlis (1864-1942) henvender sig bredt til et publikum med interesse for kunst og kunstens væsen, kunstneres liv og levned og bør naturligt indgå i en formidling af billedkunst i almindelighed og blomstermalerier i særdeleshed.

I 1914 indlogerer den tyske kunstsamler Wilhelm Uhde sig i et hus i den lille franske by Senlis. Han er optaget af Picasso og Rousseau og skal skrive en artikel om førstnævnte, da han opdager, at den mutte husholderske Séraphine maler billeder i kraftige og skønne farver. Uhde er begejstret for værkerne og opfordrer den selvlærde Séraphine til at satse mere på malerkunsten. Krigen skiller dem ad, men i 1927 mødes de igen i Chantilly, hvor Uhde atter bliver hendes beskytter, indtil depressionen i 1930'erne sætter en stopper for hans kunstindkøb. Den enfoldige Séraphine glider ind i vanvid og ender sin dage i dårekisten! Der er en lang tradition i filmhistorien for at skildre kunstnere, deres liv og drivkraft. For eksempel er malerne van Gogh og Gauguin portrætteret af henholdsvis Kirk Douglas, 1956 og Donald Sutherland, 1986.

Der er en pædagogisk vilje til at formidle Séraphine Louis' kunstneriske univers, og på en måde kunne Martin Provosts film være for voksne, hvad Lena Andersons og Christina Björks Linnea i malerens have er for børn.

Anbefales varmt, men det meget langsomme tempo kan glimtvis forveksles med kedsommelighed.


Kristeligt dagblad

d. 15. maj 2010

af

af

Henrik Uth Jensen

d. 15. maj 2010


Politiken

d. 13. maj 2010

af

af

Sophie Engberg Sonne

d. 13. maj 2010


Jyllands-posten

d. 13. maj 2010

af

af

Nanna Frank Rasmussen

d. 13. maj 2010


Berlingske tidende

d. 12. maj 2010

af

af

Iben Albinus Sabroe

d. 12. maj 2010


Information

d. 12. maj 2010

af

af

Liselotte Michelsen

d. 12. maj 2010


Weekendavisen

d. 12. maj 2010

af

af

Bo Green Jensen

d. 12. maj 2010


Børsen

d. 12. maj 2010

af

af

Morten Dürr

d. 12. maj 2010