Musik / rock

Shangri La


Anmeldelser (5)


Bibliotekernes vurdering

d. 20. nov. 2013

af

af

Thomas Tiedje

d. 20. nov. 2013

Forleden optrådte Jake Bugg for et udsolgt Store Vega, og det forlyder, at adskillige teenagepiger måtte gå skuffede hjem uden billet. For den unge Bugg er populær, ikke blot hos pigerne, men også deres fædre, thi Bugg er 60'ernes musiktradition, ikke mindst Bob Dylan, ført up to date. På Jake Buggs nye skive har ingen ringere end producerlegenden Rick Rubin siddet bag pulten, og det har givet Jake en større og mere amerikansk, rocket lyd, som på den punkede "What doesn't kill you" eller det sprøde country-rock-nummer "All your reasons". Bedst er Jake når han tør gå sine egne veje, væk fra forbillederne, som på "Kitchen table", en souljazz-ballade om forlist kærlighed. Oh well. Knægten er stadig kun 19 år.


Gaffa [online]

d. 18. nov. 2013

af

af

Kristian Petersen

d. 18. nov. 2013

"Jake Bugg holder tungen lige i munden på den svære toer, men man kan håbe, at han vil udvikle sig lidt mere som sangskriver, så han måske kan blive mere end en ung, uprætentiøs gut med god stemme og en håndfuld hæderlige sange".


Politiken

d. 18. nov. 2013

af

af

Simon Lund

d. 18. nov. 2013

"Mens Bugg som sanger leger med Nashvilles skælvende country på ' Storm passes away', skruer Rick Rubin til gengæld op for stadionlyden. Både der og ikke mindst på den storladne ' A Song About Love', som man kan skråle med på helt nede fra de bagerste rækker. På den måde giver Rubin Bugg en strømlinet lyd til de brede masser, men forsømmer at skrabe Bugg selv ud af de spraglede musikalske referencer, den engelske knægt ellers jonglerer charmerende og begejstret rundt med".


Berlingske tidende

d. 22. nov. 2013

af

af

Jeppe Krogsgaard Christensen

d. 22. nov. 2013

"På »Shangri La« har Jake Bugg allieret sig med Rick Rubin, som ikke bare bragte Johnny Cash til ære og værdighed, men i det hele taget har sans for at bringe traditionen helt ind i nutiden. Og det er tydeligt, at han i Jake Bugg har set en ung mand med stemme og melodier, som ikke behøver at blive pakket ind i store state of the art-produktioner og overlæssede arrangementer. Bas, guitar, trommer og vokal, det er dét på »Shangila La«, der lig debuten både gemmer på rocksange - som den stærke »Messed Up Kids« der i omkvædet lyder som Arctic Monkeys før de tabte melodien - og bløde, Donovan'ske sange som »Me And You«, der på én gang virker patinerede og spritnye".


Jyllands-posten

d. 18. nov. 2013

af

af

Peter Schollert

d. 18. nov. 2013

"Enten skråler han løs som en irriterende gademusikant, eller også stjæler han naivt og hæmningsløst sin vokale stil fra Liam Gallagher fra Oasis og Beady Eye og Lee Mavers fra The La's. Man kan dog glæde sig over, at grundmaterialet har kvaliteter: "A Song About Love" er i sit udgangspunkt en flot ballade. "Me And You" er i sin kerne en fin lille akustisk sang, og "What Doesn't Kill You" er hektisk som et godt nummer med The Jam og Arctic Monkeys".