3.bind af den kulørte serie Zion-pagten adskiller sig på ingen måde fra de forrige bind. Den fortsætter sin ordrige og detaljerede beskrivelse af den tyskfødte, jødiske violinistinde Elisa og hendes mere eller mindre frivillige modstandsaktiviteter, der i dette bind udnyttes af den britiske efterretn.tjeneste. Tidsmæssigt er vi nået frem til 1938, og det er lykkedes Elisa og hendes amerikanske journalistægtemand at skaffe den dødsdømte, entartete dreng Karl til USA - drengens tvillingebror forsøges reddet til Palæstina af Elisas veninde Leah. Derudover hører vi om gode tyske kræfter, der indenfor militæret modarbejdet Hitler og nazismen, og om fortvivlede jødiske flygtninges kamp for at påberåbe sig verdenssamfundets opmærksomhed og forståelse. Indrejsetilladelser stod landene jo som bekendt ikke i kø for at udstede. Farverig og rimeligt spændende underholdning med mange udmærkede historiske oplysninger om den spændte verdenssituation - samtidig med at bøgerne selvfølgelig er klart urealistiske i deres iscenesættelser af seriens fiktive helte. Serier af denne type tiltrækker et stort publikum, og der er bestemt ingen grund til at forholde dem bind 3.