Hvorfor læser man egentlig underholdningsromaner? Bl.a. for at opleve ukomplicerede og enkle følelser, at drømme sig igennem et drama uden det virkelige livs besværlige nuancer. Det får man til fulde lov til af dette typiske Steel-produkt. Bogen udkom sidst på dansk i 1988, og handlingen starter under 2. verdenskrig for at slutte i 1970erne. Ariana, datter i rig tysk familie, der ikke bakker op om Det 3. Rige, mister alt og må flygte i 1945 for at ende i en jødisk families stærke favn. Hun var imidlertid gravid med sin elskede, men er man ikke-jøde og bærer en tysk officers barn, er det ud i kulden. Ariana klarer sig naturligvis, og romanen har alle de alt for gode sammentræf, der skal til. Signetringen, hendes mor bar, formår til sidst at samle de sidste i familien på tværs af oceanet. Historien leverer et overraskende angreb på intolerance og enøjethed, samt et forsvar for de fejl menneskene nu engang begår. Men den har også alle de ingredienser, der skal til i denne genre. Kvinderne er smukke, begavede og selvstændige; mændene er handlekraftige, men rummer også de store følelser. Stor litteratur er det jo ikke, ligesom lakridskonfekt ikke er mad.