Bøger / skønlitteratur til børn / sagaer

Sigurd Fafnersbane : en helt fra jernalder og vikingetid


Beskrivelse


Gendigtning af sagaen om Sigurd Fafnersbane, der med sværdet Gram dræber sin far, Fafner, der er i slange/drageskikkelse. Med bagrundsmateriale og den oprindelige oversættelse fra 1822.

Anmeldelser (1)


Bibliotekernes vurdering

d. 17. okt. 2008

af

af

Erik Boas Pedersen

d. 17. okt. 2008

Bogens første 36 sider er en børnevenlig, rimelig letforståelig gendigtning af Vølsungesagaen, der henvender sig til historisk interesserede børn, evt. oplæsning. Bogens anden og tredje del, om baggrundsstof og den oprindelige oversættelse fra islandsk af sagaen fra 1822, henvender sig klart til voksne interesserede/undervisere.

Bogen er smukt grafisk tilrettelagt, første og tredje del basalt tekstorienterede, den midterste del om bagrundsstoffet rigt illustreret og tekstligt baseret på tolkning af viste billedsten, ristninger, oprindelige manuskriptsider, oldislandske sagaer, kirkedøre, kirkestole, m.m. Der refereres og forklares udførligt om sammenhængen mellem ovennævnte, færøske kædedanse, Wagners operarække Nibelungens ring og hele eller dele af sagaen om Sigurd Fafnersbane. Historien fremstår da også så spændende, både i bearbejdelsen og den ordrige oprindelige version, at man forstår den tidsmæssigt tilsyneladende aldrig ophørende fascination.

Bogen fremstår derfor som en spændende oplevelse, nok især for den voksne, historisk interesserede læser. For børn har Lars-Henrik Olsen og Josefine Ottesen anvendt og gendigtet det samme stof i henholdsvis Kampen om sværdet, 2. bog om Erik Menneskesøn, og letlæsningsserien, Sagaen om Sigurd, der endnu ikke er afsluttet.

Spændende, smuk, detaljeret bog for historisk interesserede voksne og store børn. Baggrundsstof, gendigtning og oprindelig, tilbagevendende fascinerende, saga i én bog.