Bøger / faglitteratur til børn

Simba : børnenes bog om Afrikas vilde dyr


Beskrivelse


Om dyrene i nationalparken Masai Mara i Kenya.

Anmeldelser (3)


Bibliotekernes vurdering

d. 17. sep. 1997

af

af

Steen Agger (skole)

d. 17. sep. 1997

Nationalparken Masai Mara i Østafrika er kendt for sit righoldige dyreliv. Noget af det kan træffes i denne bog: Løver, antiloper, zebraer, geparder, elefanter, giraffer osv. Vi hører om dyrenes levevis og deres kamp for tilværelsen i den smukke, uberørte, men barske natur. Der lægges specielt vægt på dyrebørnenes tilværelse. Teksten er fortalt med drive og smittende begejstring, men bogens styrke er først og fremmest de mange herlige farvefotografier, hvoraf en del er gengivet i stort format. En fin bog, der kan give både oplevelser og viden om savannens dyr. Til oplæsning for børn fra femårsalderen og til selvlæsning for dyreinteresserede børn fra 4. eller 5. klassetrin. Bogen er ikke specielt tilrettelagt med henblik på undervisning, men da den omtaler de mest kendte dyr, kan den naturligvis benyttes i forbindelse med emnearbejder om Afrika. Der findes ikke nyere børnebøger med tilsvarende indhold.


Bibliotekernes vurdering

d. 17. sep. 1997

af

af

Torben Bråe Olesen

d. 17. sep. 1997

Smukke og skarpe farvefotografier præger denne fine bog om dyrelivet i en af Afrikas store nationalparker, Masai Mara i Kenya. Opdelt i tre afsnit fortælles om savannens, flodens og bjergenes dyr. I alt nævnes eller omtales ca. 30 dyr, hvor især løve, elefant, giraf og zebra får meget plads, men der er også fine små afsnit med aber, næsehorn, vortesvin og flodheste. Teksten er jovial, jordnær og nærmest som direkte tale, lidt som at høre Bent Jørgensen fortælle til en dyrefilm i fjernsynet. Layout er afvekslende og virker afslappet, der bruges fotografier af vekslende størrelser. Tekst og billeder passer altid fint sammen. Der fortælles og vises f.eks. at løver sover det meste af deres liv, og man kan lære dyrenes navne på swahili. Teksten er ikke særlig omfattende, men tilpas, og fortæller sammen med billederne som om dyrene dukker op foran læseren der er på tur i nationalparken. Det er en meget fin bladre- og oplæsningsbog for børn fra 6 - 7 år eller for børn fra 9 - 10 år der selv vil kunne læse teksten. Vi har fine bøger med gode fotografier af dyrene i mange andre bøger. Denne er noget særligt hvad angår formidling, fordi den samlet fortæller om mange dyr der lever de samme steder, og deres plads i fødekæden. Bogen er som en tur i denne "store sammenhæng" og store natur. Dette er det tætteste på safari man kan komme i bogform.


Berlingske tidende

d. 17. feb. 1998

af

af

Eva Glistrup

d. 17. feb. 1998