"Det lyder, som om Jon Hopkins sender en hær af stormtropper ind i øregangen og lader dem brede sig ud i hjernecellerne, især på numre som 'Neon Pattern Drum', der sniger sig frem, sætter sig fast for derefter langsomt at begynde at slå fra sig i skarpe syntetiske beats. Jon Hopkins lyder nærmest, som om han prøver at få den hedengangne genre intelligent dance music tilbage i vælten igen ... Det var måske en lidt for firkantet betegnelse, men den ramte ned i, at elektronisk musik kan være en hjernestimulerende pensel, der maler vores omgivelser i alskens farver. I glimt ledes tankerne hen på to andre intelligente elektroniske briter, nemlig Boards of Canada og især deres seneste album 'Tomorrow's Harvest' fra 2013 ... Jon Hopkins har tidligere samarbejdet med Brian Eno om albummet 'Another Day on Earth' i 2005. På den sidste del af 'Singularity' lyder han mere Brian Eno-inspireret og knap så kølig og indmarcherende som på albummets første halvdel ... Det bedste vedelektroniskmusik er, at det er en genre, der kan tage drejninger, bygge verdener op og stikke af. Men de skarpt opdelte stemninger på dette album står i for stor kontrast til hinanden til at kunne fungere som konfronterende vekselvirkning".