En filosofibog i traditionel forstand, idet forfatteren prøver at indkredse det stof mennesket består af. Det er også den gode gamle diskussion om den metafysiske contra den naturvidenskabelige/positivistiske opfattelse af tilværelsen. Men i øvrigt forholder forfatteren sig ikke til filosofiens ophavsmænd. Således er bogen ikke tynget af henvisninger til denne og hin filosof. Den er tværtimod letlæst emnet taget i betragtning. Det er faktisk muligt for et jordbundet menneske at sidde tilbagelænet og følge nogle forholdsvis komplicerede og avancerede tankebaner. Selvom mennesket er en samling biologisk materiale, mellem hvis komponenter der foregår en række processer, er forfatteren ikke i tvivl om, at menneskesjælen ligger ud over disse. Mennesket har mere karakter af en idé. Menneskesjælen er imateriel. Sindet er en spejling af sjælen. Og det er i samspillet mellem de fysiske realiteter og den menneskelige oplevelse, sjælen hører hjemme. Før han når til den konklusion, har han argumenteret spændende og originalt gennem 9 små kapitler. Bogen kan som sagt læses meget bredt. Fra forfatterens hånd har vi Det genetiske menneske fra 1997 og Det niende segment fra 1998. Han er dr.med., forskningsleder, foredragsholder og gæstelærer.