De fire sjæleryttere mødes omkring et bål i skoven. Her fortæller de hinanden uhyggelige spøgelseshistorier og skræmmende oplevelser fra deres egne liv. Uhyggen breder sig, da en mystisk skikkelse slutter sig til pigerne. Uhyggelige spøgelseshistorier og magi fra Star Stable-universet. For alle over 10 år.
Lisa, Anne, Linda og Alex er fire piger, der ved siden af deres almindelige liv, også er sjæleryttere, som sammen med deres magiske heste, bekæmper onde kræfter på Jorvik. Pigerne kender endnu ikke hinanden så godt. Men da de mødes en mørk nat i skoven, og hver især fortæller en uhyggelig historie, åbner de sig for hinanden. Historierne om en besat dukke, et magisk ur, et mystisk møde på et plejehjem og en farlig dyremaske skræmmer pigerne. Men så opdager de endnu en gæst ved bålet... Bagerst er endnu en fritstående spøgelseshistorie.
Her er flere hårrejsende gys for alle pengene, mens nogle af historierne mere tjener som baggrundsfortællinger om sjælerytterne. Man behøver dog ikke at være fan af hverken heste eller Star Stable-universet for at kunne nyde et par frydefulde, uhyggelige gyserfortællinger fra denne bog.
Hvis du er modig kan du også læse Petter Lidbecks Et offer til allehelgens-aften.