Bøger / faglitteratur til børn / undervisningsmaterialer

Skabende aktivitet i børnehaven : matematik


Beskrivelse


Anvisninger på en række aktiviteter til børnehavens og indskolingens undervisning i matematik og udvikling af børnenes begreber om tal og former.

Anmeldelser (1)


Bibliotekernes vurdering

d. 12. nov. 2012

af

af

Mads Overmark

d. 12. nov. 2012

Bogen er tænkt til pædagoger, der skal formidle teoretiske emner gennem praktiske, kreative metoder og teknikker. Den kan også bruges af børnehaveklasseledere og lærere i første klasse. Studerende indenfor disse områder kan også have god glæde af bogen.

Forfatteren, der har baggrund i mange års praksis i skolen, har altid lagt vægt på at kombinere æstetiske og teoretiske fag. De erfaringer, hun har gjort sig er samlet i en række bøger, hvoraf denne er den første. Det er en praktisk orienteret bog med en lang række ideer, der kan vælges i mellem. En lang række aktiviteter både indendørs og udendørs med de fællesnævnere, at de kræver relativt få materialer og forberedelse, samt at de bør følges op med, at børnene får sat sprog på det, de har foretaget sig. Helt bevidst er den teoretiske side nedtonet som tekst, men er et gennemgribende element i ideerne. Der er en ganske kort redegørelse for tankerne i bogens indledning.

Der findes en del norsk, svensk og engelsk litteratur om matematik i børnehaven. Den norske kan findes i bogens litteraturliste, men emnet er ikke beskrevet på dansk.

En lettilgængelig og spændende bog, som kan bidrage med nye vinkler i børnehavens og indskolingens undervisning i matematik og udvikling af børnenes begreber.