"Hvordan kan jeg være usynlig for alle andre, når jeg kan se mig selv i spejlet?". Digte for børn og voksne. Digtene er meget korte og sat op enkelt, så de virker rimelig lette at gå til. Det er digte til børn, skrevet med ord der er til at forstå for målgruppen og med emner som de fleste kan tale med om. De gennemgående temaer i digtene er: Ensomhed, evigheden, det at være til, døden, livet og sorg. Til alle digtene er der fortolkende tegninger, som er blevet til, mens digtene blev læst op for børn i 4.-5.-6. klasse. Forfatteren kendes fra andre digtsamlinger, primært til voksne, bl.a. Hvis mine fingre kunne rasle (99/13). Nogle af digtene er meget nærværende, mens andre virker mere ligegyldige, men en bog til fordybelse eller til opgavebrug for børn fra 11 år.