Læs historien om den "glemte" grønlandsfarer, J.P Koch, der drog over indlandsisen med islandske heste i årene 1912-1913. Ikke nok med at de brugte heste som træk- og lastdyr, de valgte også den længst tænkelige rute. For dem, der er glade for historiske ekspeditionsbeskrivelser og den opgaveskrivende.
1. juni 1912 forlader ekspeditionens deltagere Danmark for først at vende tilbage flere år senere. De skal krydse indlandsisen hjulpet af islandske heste. Læs her om deres forberedelser, deres genvordigheder inden ekspeditionen, deres "prøveekspedition", samt den endelige ekspedition over indlandsisen. Læs om de prøvelser de 4 mænd og deres heste bliver udsat for.
Jeg er dybt imponeret over mændene, der beskrives i denne bog. De prøvelser de udstod på deres ekspedition er nærmest umenneskelige og alligevel klarede de dem på et hængende hår. En glimrende skildring, hvor man som læser føler sig som en del af ekspeditionen. Bogen bygger på et kolossalt forarbejde samt en lang række originale kilder, men bliver på ingen måde kedelig eller opremsende.
For yderligere litteratur om grønlandsekspeditioner se: Magiske GrønlandDanmark ekspeditionen til Grønlands nordøstkyst 1906-1908 eller Danmark-ekspeditionen til Grønlands nordøstkyst 1906-1908. Den sidstnævnte endte dog i tragedieFor yderligere litteratur om grønlandsekspeditioner se: Magiske Grønland eller Danmark-ekspeditionen til Grønlands nordøstkyst 1906-1908. Den sidstnævnte endte dog i tragedie.