Bøger / faglitteratur / vejledninger

Skattens lyse sider : om skattefrihed, skattefradrag og anden nyttig skatteviden


Beskrivelse


En fremstilling af skattereglerne som de gør sig gældende for almindelige danske lønmodtagere, studerende og pensionister. Der er afsnit om skattefri indtægter, skattefri personalegoder, regler for rejsegodtgørelser, regler for fast ejendom, udlandsdanskere og fradragsregler ved forskellige indkomster.

Anmeldelser (1)


Bibliotekernes vurdering

d. 20. nov. 2015

af

af

Bent Birk Kristensen

d. 20. nov. 2015

En uhøjtidelig fremstilling af skattereglerne som de gør sig gældende for almindelige danske lønmodtagere, studerende og pensionister.

Efter en kort indledning om skattens historie og hvordan indkomstskatten fungerer i dag gennemgår bogen en lang række skatteregler som har betydning for den almindelige dansker. Der er afsnit om skattefri indtægter, skattefri personalegoder, regler for rejsegodtgørelser, regler for fast ejendom, udlandsdanskere og fradragsregler ved forskellige indkomster. Forfatteren er cand. jur. og har mange års erfaring med formidling af skatteforhold.

En lettilgængelig og højst anvendelig brugsbog for mange der ønsker en kompetent indføring i de skatteregler som fylder meget i den almindelige danskers liv. Bogen er skrevet i et ligefremt og forståeligt dansk. Man skal dog være opmærksom på at ændringer på området hurtigt kan indtræffe.

Der findes en del lærebøger samt dybtgående beskrivelser af det danske skattesystem ligesom enkelte elementer af fradragsreglerne er behandlet, fx Lærebog om indkomstskat, men ingen sammenlignelig med nærværende anvendelige brugsbog.