Bøger / skønlitteratur til børn / roman

Skid i fred, Kalle!


Beskrivelse


Kalle skal på spejderlejr, men kan ikke få sig selv til at gå på wc på spejdernes fælles das. Han finder sin egen løsning på problemet.

Anmeldelser (1)


Bibliotekernes vurdering

d. 22. nov. 2001

af

af

Lis Mikkelsen (skole)

d. 22. nov. 2001

Mange børn vil nikke genkendende til Kalles problem i denne sjove bog i Lille Dingo-serien. Han er på spejderlejr og kan ikke få sig selv til at benytte lejrens primitive, uhumske lokumsrende. Kalle får mavepine og føler sig meget dårligt tilpas. Det er lige ved at ødelægge den lejrtur han har glædet sig så meget til, men Kalle finder heldigvis på råd. Han griber spaden og graver i nattens mulm og mørke sit eget wc-hul - for han er vel spejder! Det er utroligt at der på så få sider kan skabes et troværdigt univers med troværdige personer. Både spejderuniverset, den foretagsomme Kalle, der tager sagen i egen hånd, og den overfriske spejderleder Muffe er skildret så læseren kender dem og synes om dem. De sjove illustrationer af Per Tønnes Nielsen udbygger og understøtter historien. Den frække titel og de lidt frække illustrationer vil bestemt appellere til begynderlæsere - nok især drenge - i 1. klasse. Det er syvende bind i serien om Kalle. Begynderlæserne kan med denne serie få en god meningsfyldt historie.