Bøger / skønlitteratur / roman

Skjulte skygger var pludselig en krop : stafetroman


Beskrivelse


En dialog i tekst og billeder som bevæger sig ind i sindets kringelkroge og ud i byens svirrende kaos, hvor sansninger og erindringer blandes sammen med virkeligheden og spørgsmål om identitet og sprogets tilblivelse.

Anmeldelser (1)


Bibliotekernes vurdering

d. 21. aug. 2008

af

af

Anny Skov Madsen

d. 21. aug. 2008

Asger Schnacks lyrik og prosa hører til i den smalle ende af skønlitteraturen, men de fine fotografier gør den næsten kvadratiske bog til et udsøgt lille kunstværk. Så både lyriklæsere og kunstelskere vil have glæde af stafetromanen.

Et luftigt han og jeg er hovedpersoner i drilske abstraktioner om begyndelser og slutninger på en gang alment men alligevel specielt. Vi bevæger os rundt i byen, i sidegader, på trapper, i diverse interiører, i vejret. Der er lyde, liv, bevægelser, drømme, sprog og associationer. Og selvfølgelig er der en pige med glimtende øjne. Sansninger og erindringer blandes sammen med virkeligheden og spørgsmål om identitet og sprogets tilblivelse. Fotografen Lars Gundersens fine fotografier og fotograficollager af en mangfoldig verden og dens detaljer, bliver også sindbilleder, og de går i ualmindelig fint spænd med den eksperimenterende prosatekst. Asger Schnack har et langt, velrenommeret forfatterskab bag sig.

Bogen kan sammenlignes med fx Jens Blendstrup: Toværelses med lykkelig udgang, 2008, hvor Lars Gundersen også har beriget digtene med fine fotografier, således at flere sanser skærpes.

Som en film i sort og hvid med mange skygger og detaljer bevæger vi os sammen med digterjeget og dets logik ind til virkeligheden og sproget. Spændende og eksperimenterende prosatekst suppleret med fine fotografier kan læses og nydes som digte og essays om kunst.



Informationer og udgaver