Det er ikke tilfældigt, at bogen ikke hedder f.eks. 'Kommunikationsformidling og mediebevidsthed'. Budskabet er nemlig, at man skal udtrykke sig klart, konkret og personligt, og forfatternelever forbilledligt op til egne gode råd. Bogen er ligefrem underholdende! Der er råd om forberedelse og afvikling af mundtlige/skriftlige debatindlæg, om hjælpemidler, brug af medier - og altmuligt andet, som kan forbedre effekten af ens fremtræden i større eller mindre forsamlinger. Anvisningerne er dels praktiske: udformning af manuskript, opsætning af avisartikler, brug af mikrofonetc.; dels psykologiske: f.eks. om hvordan faglig eller politisk jargon let kobler en stor del af modtagerne fra, hvordan den personlige fremtræden kan forstærke fordomme og skygge for budskabetm.m. Der bruges eksempler fra socialarbejdernes virkefelter, men bogen er lige så brugbar for andre (fag)grupper eller enkeltpersoner. Også blandt bibliotekarer kvæles mange gode budskaber ipolitiske floskler og omsvøb, ogangsten for at virke for 'poppet' kendes næppe kun hos socialarbejdere... Bogen har (naturligvis) god lay-out, fine illustrationer og en liste over danske bøger,som uddyber de enkelte emner.