Karsten Lunds læserskare blev stor med den forrige Den amerikanske sømand, og de vil også forsøge sig med denne. Det samme vil fx tyrkiske indvandrere.
Som både journalist og forfatter er Karsten Lunds romaner ofte delvist baseret på research og virkeligheden - således også denne, der bl.a. er inspireret af bøgerne om Halis Aydas og af hotelejeren Enan Galalys liv. Vi følger en ung tyrkisk mand i Danmark 1969-2003 og får undervejs et tilbageblik til hans opvækst og baggrund i Tyrkiet 1957-69. Det bliver til historien om en tyrkisk families integration med base i Esbjerg og samtidig en historie om mulig blodhævn som løsning af en gammel familietragedie - fortalt med jævnlige direkte henvendelser fra forfatteren til læseren. Hovedpersonen Erkan er en driftig mand, der lærer at sno sig i det danske system, og det kommer der en skæv og delvist underholdende bog ud af. Den sætter sig for lidt mellem 2 stole: den seriøse og den ironiske. Så den seriøse roman om en integreret tyrkisk familie fra de første nye indvandrere og om sammenstødet mellem kulturerne udebliver noget. Dertil virker den fortalt lidt ufokuseret.
Jeg erindrer ikke andre romaner - seriøse eller ironiske - om indvandreres integration i Danmark i denne periode.
Historien om den tyrkiske indvandrer Erkans baggrund og integration i Danmark 1969-2003 fortælles med baggrund i en virkelighed, men samtidig på en måde, der tager det seriøse noget ud af romanen, og virker pga. form og ironi gennemsnitligt underholdende.