Bøger / skønlitteratur / roman

Skruestikken


Detaljer


...

...

...

...

...

...

...

...

...

...

...

...


Beskrivelse


Da Nora vil besøge sin søster, finder hun hende brutalt myrdet. Parallelt med politiets efterforskning leder Nora selv efter en drabsmand, og hendes sorg og overvejelser afdækker en kompliceret søskenderelation, som mange vil genkende.

Anmeldelser (3)


Bibliotekernes vurdering

d. 11. okt. 2016

af

af

Jørgen Bartholdy

d. 11. okt. 2016

Det med søskende er kompliceret. Ingen skændes mere, og ingen er alligevel så tæt på hinanden. Det er i dét indviklede spind af følelser, spændingen udvikles i denne psykologiske krimi, hvis læsere skal findes blandt elskere af både skandinaviske og klassiske engelske krimier.

Da Nora vil besøge sin søster på landet, finder hun hende brutalt myrdet. Selv ser hun det som et mord med tråde tilbage til et voldeligt overfald i fortiden, men som efterforskningen skrider frem, må hun erkende, at mistanken også rammer hende selv, da der selvfølgelig findes motiver i de to søstres fortid. Flynn Berry er englænder, og hun debuterer med en roman, der lægger sig i forlængelse af en lang, kvindelig, britisk tradition med Patricia Highsmith i spidsen, og ligesom hos hende, er plottet også kun en del af historien, for Berry skriver også om sorg og vrede, og om de traumer en belastet barndom giver.

Berry er velskrivende og ved netop at holde en del af personernes liv og fortid tilbage, kommer de til at fremstå hele og sammensatte. Det er ikke den sitrende spænding hun søger, men den knugende sorg, hun fremmaner, er troværdig og genkendelig. "Skruestikken" er en meget stilsikker og fuldbåren debut, der ligger over gennemsnittet på det internationale krimibarometer, men som alligevel har et bredt publikum.

Afdækningen af en kompliceret søsterrelation giver mindelser om Vines "Ind i mørket", men helt så ætsende og suveræn er Berry (endnu) ikke.


litteratursiden.dk

d. 17. nov. 2016

af

af

Lene Jensen

d. 17. nov. 2016

Overraskelserne står i kø i denne velskrevne psykologiske thriller. ’Skruestikken’ er en thriller, men heldigvis ikke sådan en, man ikke tør læse alene en mørk aften. Det er mere på det psykologiske p...